1.2 Effekt og hastighed af E-bådmotorer

I den følgende video og i artiklen finder du information om ydelsen hos fortrængere (motor- og sejlbåde), samt hos glidere, halvglidere og flydere.

Effekten afhænger af din båd og din kørestil. For strømlinede sejlbåde eller katamaraner kræves der ofte mindre effekt for god manøvredygtighed end for en enskrogs stålskib. Hvis du kun leder efter en hjælpemotor (flautenschieber) til at lægge til og fra, er mindre effekt tilstrækkelig. For glidebåde og halvglidere kræves der derimod betydeligt mere effekt, men beregningen er lidt mere kompleks.

Begrebet minimumseffekt er den specifikke effekt, som hver båd har brug for for at kunne manøvrere godt. Dette påvirkes hovedsageligt af vægten. Jo tungere en båd er, desto større skal motorens effekt nødvendigvis være. Andre faktorer er strøm og vejrpåvirkninger samt skrogets form.

Den maksimale hastighed afhænger hovedsageligt af din båd og ikke rigtig af motoren. En elmotor kan uden problemer få din båd op på samme hastighed som en forbrændingsmotor. 

Ved høje hastigheder er energibehovet dog også meget højt. Hvis du har en båd med en skrogform, der er egnet til planing, og har monteret en tilstrækkeligt kraftfuld motor, kan du selvfølgelig også opnå planing med din båd.

Der skelnes mellem fortrængere, halvgleidere og gleidere. I fortrængningssejlads kræves der mindst strøm. For eksempel er ca. 0,5 kW pr. ton bådvægt tilstrækkeligt til at bringe en båd op på 70 % af skroghastigheden. Op til en hastighed på ca. 80 % af skroghastigheden er strømforbruget relativt lavt. Derefter stiger strømforbruget hurtigt, uden at båden bliver signifikant hurtigere.

For at fordoble hastigheden kræves der cirka otte gange så meget effekt. Af denne grund anbefales det især ved elmotorer at være opmærksom på en økonomisk hastighed, så der kan opnås en længere køretid. Oftest ligger denne endda over den regionale hastighedsgrænse. Hvis du lægger spaken på bordet, vil din fortrænger kun blive ubetydeligt hurtigere, men forbruger eksponentielt mere strøm. Dette forhold kan du tydeligt se i den følgende grafik:

Grundlæggende skelnes der mellem skrogformer for både mellem fortrængere og glidere. Der findes også mellemformen en halvglider og for nylig flyveren.

Ved fortrængerbåde anbefaler vi cirka 2 kW effekt pr. ton bådvægt for at sikre en god manøvredygtighed af din båd. Hvis du sejler ved kysten eller på vande med stor strøm, anbefaler vi endda 3 kW. Hvis du kun bruger motoren som hjælpemotor, kan du også bruge en mindre motor. Men vi anbefaler så mindst 1 kW effekt pr. ton bådvægt.

En fortrænger er en båd, der permanent fortrænger lige så meget vand, som den vejer. Ingen fortrænger kan overskride skroghastigheden, altså overhale den bølge, der skabes af stævnen, mens den sejler. Skroghastigheden afhænger udelukkende af bådens vandlinjelængde. Jo længere denne er, desto højere er den teoretiske skroghastighed.

Grundlæggende opfører hver båd sig i ro eller ved lavere hastighed som en fortrænger. En glider er dog i stand til at løfte sig ud af vandet og glide på det ved stigende hastighed takket være sin skrogsform. For at glide er en glat, langstrakt skrog og en bred agterende en fordel. Her overskrides skroghastigheden betydeligt, da vandmodstanden også forsvinder, når båden løftes ud af vandet. Den maksimale hastighed for en glider er dels begrænset af drivkraften, men også af luftmodstanden.

Bådvægten er den vigtigste faktor, der er relevant for dimensioneringen af motoreffekten. Hvis man ønsker at opnå planing med en båd, er det endnu vigtigere at kende den omtrentlige vægt af sin båd. Hvis du vil vide det helt præcist, kan du også bruge en passende vægt. For eksempel kan en kranvægt anvendes til dette.

Vægten af din båd i lastet tilstand bør inkludere al vægt fra udstyr og personer. En vigtig rettesnor er bådens egenvægt. Ud fra det maksimale antal personer lægger du derefter personvægten til (retningslinje = 75 kg pr. person). Andre komponenter som motor, batterier og anker bør du også tage i betragtning. Afslutningsvis vurderer du vægten af det resterende udstyr på din båd. Du kan også regne med en ekstra sikkerhed.

Til glidning kræves der betydeligt mere motorkraft end ved displacement-fart. Det er vigtigt, at din båd har en skrogform, der er egnet til glidning. Derudover bør din båd være så let som muligt, eller have lidt last, da kraften også er massivt afhængig af bådens vægt. Da overgangen til glidning er massivt afhængig af bådens skrogform, og vi kan meget dårligt tage dette i betragtning i beregningen, er dette kun en retningslinje.

Værdien er sat meget lavt og beregnes på baggrund af den kraft, der er nødvendig for at nå 2,8 gange skrogfarten, hvor en båd normalt går over i glidningstilstand. Mere konservative retningslinjer er 50-70 HK pr. ton bådvægt, der kræves for at glide. Vi ønsker at give dig et første overblik over, hvilke motorer og producenter der findes inden for dette område, og vi rådgiver gerne i dit individuelle projekt.

Derudover findes der også halvglider skrog, som er en blandingsform mellem fortrængere og glidere. Halvglidere er i stand til at "køre op" på deres bugvåg og delvist overhale den. På den måde kan de opnå højere hastigheder på 2 til 2,5 gange skrog-hastigheden. De kan dog ikke helt overgå til glidende sejlads. Ideen bag konceptet med halvglider skrog er, at højere hastigheder kan opnås med samme energiforbrug.

Hvis du har en gliderbåd, bør du enten sejle i fortrængningssejlads eller i glidende sejlads. Halvglidersejlads er meget uøkonomisk, da der dannes en høj bugvåg, som giver din båd stor modstand. Hvis din båd ikke er egnet til at glide, eller hvis motorkraften ikke er høj nok, kan du ikke overvinde denne bugvåg og skubber den foran dig.

I halvglidersejlads går der meget energi tabt, og din båd bliver kun ubetydeligt hurtigere. Ved elbåde stiger strømforbruget kraftigt, hvilket ekstremt reducerer din rækkevidde eller sejltid. Derudover forstyrrer du andre bådførere og vandsportsudøvere med denne store bølge og kan beskadige kystbeskyttelsen.

Den nyeste kategori i denne sektion af skrogformer er „Flyver“. Bådene har foils (skøjter), der holder båden oppe i vandet og stabiliserer den. Båden løfter sig med stigende hastighed fra vandet og holdes kun af skøjterne i vandet. Båden tipper ikke som ved glidning, men flyver også over større bølger. Derfor ser det ud som om båden flyver.

Motoren sidder som regel under vand og sørger for fremdriften. I overgangsfasen til at flyve kræves der kortvarigt meget effekt. Ved Candela 7 (cirka 1.700 kg lastet) kræves der kortvarigt omkring 50 kW for at få den til at flyve. Derefter kræves der kun 5 kW pr. time for at få båden op på en hastighed på 22 knob (maksimalt 30 knob). Det gør båden omkring 10 gange mere effektiv end en almindelig glidende båd. Foiling har naturligvis eksisteret i længere tid på sejlbåde og surfbrætter. Takket være den nyeste teknologi og software vil der fremover også være foiling på større både og færger, hvilket grundlæggende vil ændre mobiliteten på vandet. De mest kendte både er fra Candela i Sverige.